|
Brandventilation, termisk eller mekaniske
Et brandventilationssystem kan have flere formål alt efter bygningstype, anvendelse og myndighedskrav. Der kan dels være tale om at øge personsikkerheden (eksempelvis under en evakuering), om at sikre redningsberedskabets indsats, og endelig om at sikre de bygningsmæssige konstruktioner og værdier.
Krav der stilles i et aktuelt projekt kan vi naturligvis ikke beskrive generelt, men fælles for anlæggene er, at der stilles krav. Skal anlægget etableres for at øge personsikkerhed, kræves der altid en brandteknisk analyse.
Det skal virke, når det gælder - og det skal virke effektivt!
Derfor er det naturligvis uhyre vigtigt, at alle parter i en byggesag - eller daglig drift - betragter etablering og funktion af brandventilationsanlæg med stor alvor og respekt.
Det skal sikres, at det etablerede anlæg fungerer, og kan bortlede røggasser og varme. Røgen dræber, hvis den ikke bortledes - og bortledes den og varmen ikke, kan det medføre stor fare for brandspredning.
Termisk brandventilation i henhold til DS/EN 12101-2:
Et anlæg for termisk brandventilation består ofte af:
- Åbning i tag for bortledning af røggasser og varme
- Mulighed for tilførsel af erstatningsluft i bygningen
- Afskærmning med vægskærm eller automatisk røggardin
Anlægget skal normalt kunne idriftsættes automatisk, eksempelvis ved signal fra ABA anlæg. Funktionen skal være sikker - også ved energi udfald.
Det må understreges, at tidligere tiders anvendelse af plader med kort korlapstid ved etablering af brandventilationsanlæg ikke længere er tilladt. Bemærk et areal for erstatningsluft ofte skal være af samme størrelse som areal for afkast i tag.
Mekanisk brandventilation i henhold til DS/EN 12101-3:
De nye regler giver mulighed for at etablere brandventilationsanlæg med mekanisk brandventilatorer.
Løsningen vælges når:
- Der ikke er mulighed for at etablere store åbningsarealer i tag for termisk brandventilation
- Der ønskes brandventilation i væg, eksempelvis ved indskudte etager
- Ved renovering, hvor huludtagning til termisk brandventilation ofte er en dyr løsning
Dimensionering af et mekanisk brandventilationsanlæg fastlægges ved en brandteknisk dimensionering. Kontakt Colt Nordic.
Omkostningsmæssigt kan oplyses at mekanisk brandventilation ofte er i niveau med anlæg for termisk brandventilation
Et mekanisk brandventilationsanlæg består af:
- Mekaniske brandventilatorer
- Mulighed for tilførsel af erstatningsluft (kan evt. også ske mekanisk)
- Åbning i tag for bortledning af røggasser og varme
- Mulighed for tilførsel af erstatningsluft i bygningen
- Afskærmning med vægskærm eller automatisk røggardin
Anlægget skal normalt kunne idriftsættes automatisk, eksempelvis ved signal fra ABA anlæg. Funktionen skal værer sikker - også ved energi udfald.
Det må understreges, at tidligere tiders anvendelse af plader med kort korlapstid ved etablering af brandventilationsanlæg ikke længere er tilladt. Bemærk et areal for erstatningsluft ofte skal være af samme størrelse som areal for afkast i tag.
Nedenfor kan vor 24 siders brochure om røg - og brandventilation frit downloades:
|