|
Teoretisk redegørelse
Sol indstråling er en værdifuld energikilde i det moderne byggeri, og giver mulighed for at regulere på varmen og lysindfald året rundt.
En korrekt udformet solafskærmning kan således bidrage til at skabe en behagelig rumtemperatur samtidigt med at dapgslys og udsigt bibeholdes.
Ved at anvende en effektivt udvendig solafskærmning, vil man få:
- Mulighed for at regulere daglysindfald
- Mulighed for at regulere varmeindstråling
- Færre driftsomkostninger
- Mindre brug af kølemedie (freon)
- Bedre arbejdsmiljø
Der stilles dog store krav til en udvendig solafskærmning, som fast bygningsdel. En udvendig solafskærmning skal kunne være regulerbar, og lamellerne skal kunne have en positiv effekt under alle vejrforhold. Lamellerne skal både give en optimal afskærmning og give den bedst mulige adgang for dagslyset.
Etableres et solafskærmningsanlæg i uigennemsigtigt materiale som eksempelvis aluminiumslameller, skal der kun opereres med lukningsgraden. Denne styres automatisk efter en lux måler, tid og facadens position og koordinatsæt.
Etableres solafskærmningen i gennemsigtigt materiale som glas, skal der gennemføres en beregning, der dokumenteres varme og lysindstråling.
Begge parametre afhænger af glastype, glasopbygnng og eventuel tryk på glasset samt farve og folier m.m. Udføres beregningen med inderfaceopbygningen, kan man får et præcist udtryk for hvor meget lys og varme, der reflekteres og andelen der slippes ind i bygningen.
Parametrene modarbejder hinanden - oftest vil man holde mest mulig varme ude, men så holdes også mest mulig lys ude. Derfor vil opbygningen altid være et kompromis mellem ønsket om at få dagslys ind, og holde varme ude.
En udvendig solafskærmning består af faste rammer / søjler, samt faste eller regulerbare lameller. Ved brug af glaslameller diffuseres lysindstrålingen uden at forhindre den. Det ændrer bølgelængden på de gen-reflekterende varmestråler, så de ikke trænger igennem vinduet eller glasfacaden.
Bruges i stedet aluminiumslameller eller lign. vil disse afskærme al direkte lys og varme indfald. Såfremt man bruger lameller i lyse farver, bliver disse ikke så varme, da de giver den bedste refleksion og giver dermed mest mulig dagslys til arbejdsklimaet i bygningen. Hvorimod mørke lameller dæmper lyset mere og optager dermed mere varme-energi.
En vigtig overvejelse i designprocessen (specielt når man skal imødese bygningsreglementet) er at sikre sig, at bygningen er afskærmet fra solen i så mange timer om dagen som muligt, hele året rundt. Dog må man sikre sig at en balance opnås, så niveauet af naturligt lys ikke bliver uacceptabelt reduceret.
Sydvendte facader.
For en overvejende sydvendt facade, kan effektiv solafskærmning opnås ved at bruge faste horisontale lameller.
I løbet af dagen, både om sommeren og forår/efterår, vil en fast horisontal lamel - monteret vandret ud fra vinduet (afhængig af længden) skygge bygningen fra kl. 8-17.
Om vinteren står solen meget lavere på himlen så et fast lamel system vil ikke være effektivt, imidlertid er solens varme og skær ikke nær så kraftigt om vinteren, så derfor ses det ikke som et alvorligt problem.
Øst eller vest facader.
Med en øst eller vest facade vil faste lameller ikke være effektive nok hele dagen, da solen står lavere på himlen. Sollys og varme vil passere direkte under de fleste horisontale lamelsystemer, se illustrationen herunder.
For at komme ud over dette problem, bør der benyttes et bevægeligt lamelsystem. Bevægelige lameller, i modsætning til faste, kan hænge lodret foran vinduet og stadig optimere solafskærmningen og udsyn. Dette sker takket være et specielt programmeret computersystem, der kontrollerer lamellerne, så de følger solens bane.
Dette system reducerer samtidig sandsynligheden for at overafskærme eller underafskærme, og vil resultere i en optimal solafskærmning på alle tider af dagen.
|
